Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Indgangen til Campus Nakskov, afsnit 3

Tag din SOSU-uddannelse i Nakskov

Tag hele uddannelsen til SOSU-hjælper eller første del af uddannelsen til SOSU-assistent i Nakskov. Med en SOSU-uddannelse bliver du specialist i omsorg og pleje for ældre, handicappede og patienter.


SOSU Nykøbing Falster har en afdeling af skolen på Campus Nakskov. Her har du mulighed for at tage Grundforløb 2 mod social- og sundhedsuddannelserne og hovedforløbet til social- og sundhedshjælper.

Du vil blive mødt af et lille team af engagerede lærere, som alle gør deres bedste for at sikre dig en god uddannelse. Nogle af undervisningstimerne er desuden lagt hos VUC, som ligger lige ved siden af vores lokaler på Campus. 

SOSU-skolens afdeling ligger i Afsnit 4 på Campus Nakskov sammen med VUC Storstrøm. Du har mulighed for at købe din frokost i kantinen, som ligger lige ved siden af hvor vi bor, til favorable priser. 

Når du er færdig med grundforløbet i Nakskov, skal du søge om elevplads hos Lolland Kommune. Hvis du bliver ansat med en uddannelsesaftale, kan du begynde på hovedforløbet mod social- og sundhedshjælper i Nakskov eller mod social- og sundhedsassistent i Nykøbing F.

Du får løn under uddannelsen på hovedforløbet og under grundforløbet kan du få SU. Nogle gange ansætter kommunen voksne elever helt fra grundforløbet, så man har mulighed for at få løn under hele uddannelsen, men der er en række kriterier du skal opfylde, for at det kan lade sig gøre.

Hovedforløbet mod begge uddannelser foregår på den måde, at du er skiftevis i skole og ude i oplæring i fx hjemmeplejen eller på et plejecenter. 

Hvis du gerne vil høre mere om uddannelserne eller vil tale med en uddannelseskonsulent om dine muligheder, så kan du ringe på tlf. 54853800 eller skrive til os på sosunyk@sosunyk.dk. Du kan også ringe direkte til den uddannelseskonsulent, som kan hjælpe dig vedrørende optagelse på uddannelsen i Nakskov.

På afdelingen i Nakskov samarbejder vi også med Lolland Kommune om et kursusforløb, som de kalder Klar til SOSU for ledige voksne, der har brug for en introduktion til SOSU-faget. Kontakt din sagsbehandler og hør om det kunne være noget du kunne få tilbudt. 

SOSU-skolen i Nykøbing Falster fotograferet fra oven

SOSU-skolen i Nykøbing Falster

Her er der plads til at være elev. Vi bor i et nyt hus med blandt andet et hyggeligt bibliotek, en multisal til idræt, et kreativt værksted og en demonstrationsstue med alle redskaber til plejeområdet.

Fire voksne elever foran demonstrationsstuen på Uddannelsescenter Vordingborg

Start din SOSU-uddannelse i Vordingborg

SOSU-skolens afdeling i Vordingborg ligger sammen med VUC Storstrøm lige ved banegården og ved siden af 10. klassecenteret. Her kan du tage Grundforløb 1 og Grundforløb 2 mod social- og sundhedsuddannelserne.

Tre unge elever sidder i gruppearbejde og kigger sammen på en computer.

Grundforløb 1 og 2

For at tage en uddannelse som SOSU-assistent, SOSU-hjælper eller pædagogisk assistent skal du først igennem et grundforløb i Nykøbing F., Nakskov eller Vordingborg.

En social- og sundhedsassistentelev hjælper en patient med at lokalisere hvor ondt hun har ved at tale med hende ud fra en smerteskala.

Social- og sundhedsassistent

Vil du arbejde med professionel omsorg og pleje i en omskiftelig hverdag? Social- og sundhedsassistenten (SSA) tager sig af samfundets ældre, svage og syge på sygehuse, i psykiatrien, på plejecentre, på institutioner eller i hjemmeplejen.

Social- og sundhedshjælper sammen med en ældre kvinde i kørestol.

Social- og sundhedshjælper

Vil du fremme trivsel og sundhed og har du et stærkt omsorgsgen? Social- og sundhedshjælperen arbejder med at skabe den bedst mulige livskvalitet for den enkelte borger i hjemmeplejen eller på plejecentre. Tag uddannelsen i Nykøbing F. eller Nakskov.