Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Ung pige i sygeplejeuniform holder et rødt hjerte i hænderne og smiler ind i kameraet.

Start din SOSU-uddannelse i Nakskov

Start din SOSU-uddannelse i Nakskov. Du får løn under uddannelse og der er nærmest jobgaranti, når du er færdig.


Tag første del af din SOSU-uddannelse på Campus Nakskov. Uddannelsen udbydes af SOSU Nykøbing Falster i samarbejde med VUC Storstrøm og Lolland Kommune.

Uddannelse tættere på dig

For at gøre det nemmere for dig, der bor på Vestlolland at komme i gang med en SOSU-uddannelse, udbyder vi nu første del af uddannelsen i Nakskov. Det betyder, at du kan tage det der hedder Grundforløb 2 i Nakskov (første del af uddannelsen). På hovedforløbet, som er anden del af uddannelsen, skal du til Nykøbing Falster.

Da uddannelsen veksler mellem skole og praktik i kommunen, vil der også være perioder, hvor du skal møde ind på et arbejdssted i Lolland Kommune.

Nærmest jobgaranti

Der mangler nemlig hænder både i hjemmeplejen, på plejecentre, på sygehuse, sundhedscentre og mange andre steder - både nu og i fremtiden. Derfor søger kommuner og regioner med lys og lygte efter flere, der har lyst til at uddanne sig. 

Fordi der er mangel på SOSU'er og alt tyder på at der også vil være det i fremtiden, så er der også nærmest jobgaranti for dig, der tager uddannelsen. Der er derfor rigtig gode muligheder for dig, når du er færdig.

Mulighed for løn under uddannelse

Afhængigt af din alder, uddannelsesbaggrund og andre forudsætninger har du mulighed for enten at få SU eller elevløn under din uddannelse (Grundforløb 2). Kontakt en uddannelseskonsulent og tag en snak om hvordan det ser ud for dig.

Hvis du er ledig, over 30 år og lever op til en række parametre, kan du få elevløn under hele uddannelsen. Dette kan lade sig gøre med de nye muligheder, der er blevet stillet til rådighed for at få flere voksne til at tage en SOSU-uddannelse. Faktisk er det sådan at du får 110% af dagpengesatsen.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder, er du meget velkommen til at kontakte en uddannelseskonsulent. Du kan også læse mere om Grundforløb og uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent.

Camilla Gedsted Andersen

Uddannelseskonsulent

Lyserød sparegris kigger på tre pæne rækker mønter stablet oven på hinanden.

110% dagpenge under din SOSU-uddannelse

Hvis du er ledig og over 30 år, er der måske mulighed for at du kan få mere end dagpengesatsen imens du uddanner dig.

Unge pige i sygeplejeuniform holder et stort rødt hjerte foran sig og smiler ind i kameraet.

Søg ind på uddannelsen