Brian Henriksen
IT-medarbejder
Skolen i Nykøbing Falster har sin helt egen IT-supporter, som hjælper både elever og undervisere med tekniske udfordringer. I listen nedenfor kan du i øvrigt få flere informationer om hvad du har brug for.
Under din skolegang kan du få support til skolerelaterede IT-problemstillinger ved, at henvende dig på IT-supporten på 1. sal på skolen i Nykøbing Falster.
Alle elever skal have et UNI-login for at kunne logge ind på skolens forskellige platforme. Måske har du stadig dit UNI-login fra da du gik i folkeskolen. Hvis ikke, så kan du få hjælp hos IT-supporten til at få oprettet et UNI-login og kode.
Hvis du har UNI-login, men har glemt dit kodeord kan du kontakte IT-support, som vil hjælpe dig med at nulstille dit password.
På biblioteket kan du få hjælp, hvis du har udfordringer med funktioner i nogle af Office-programmerne, fx til at sætte en indholdsfortegnelse op.
Du har mulighed for at låne en laptop fra skolen på dagsbasis. Det skal du aftale med bibliotekaren. Bemærk at skolens IT-udstyr kun må anvendes til undervisningsformål og skolerelaterede formål. Du må ikke ændre noget i opsætningen på skolens IT-udstyr og du skal meddele evt. fejl til IT-afdelingen.
Vi opfordrer til, at du bruger din egen bærbare pc, mens du går på skolen. Det er selvfølgelig vigtigt, at din pc altid er opdateret med seneste opdateringer. Hvis du har brug for hjælp til opdatering kan du kontakte IT-supporten. Du er selv ansvarlig for, hvad der foregår via/på din egen pc.
Når du forbinder din pc til det trådløse net (WiFi), vil du blive bedt om at logge på med brugernavn og kodeord. Her bruger du det udleverede brugernavn og kodeord, som du fik da du startede på skolen. Kan du ikke finde det, så skal du kontakte IT-supporten.
Som elev på SOSU Nykøbing Falster skal du bruge forskellige platforme under din uddannelse, så du kan følge med i undervisningen og i hvad der sker på skolen.