Spring navigationen over og gå direkte til indhold
Lille dreng hopper og kigger glad ind i kameraet.

Vil du arbejde med mennesker?

Som pædagogisk assistent kan du arbejde med børn, unge eller handicappede i mange forskellige konstellationer. Med uddannelsen har du mange jobmuligheder og gode muligheder for videreuddannelse, hvis du ønsker det.


18. marts 2022

Uddannelsen som pædagogisk assistent er for dig, der gerne vil have mange muligheder. Med uddannelsen  bliver du en stærk praktiker, der er dygtig til at igangsætte og tilpasse pædagogiske aktiviteter.

En pædagogisk assistent kan arbejde i mange forskellige pædagogiske tilbud og med mange forskellige pædagogiske målgrupper. Du opnår kompetencer til arbejdet med både børn, unge og handicappede.

Du kan typisk få ansættelse i dagplejen, børnehaver, SFO'er, ungdoms- og fritidsklubber, væresteder, aktivitetstilbud, dag- og botilbud og støtte- og kontaktpersonordninger.

Uddannelsen er praksisorienteret, hvilket betyder at du igennem uddannelsesforløbet veksler mellem at gå i skole og arbejde i praktik som elev i en kommune eller i regionen. Det giver dig mulighed for at prøve teori af i praksis ude i fx en børnehave, hvor du samler erfaringer og lærer af dine kolleger. 

Med en uddannelse som pædagogisk assistent er du derfor klar til at indtage arbejdsmarkedet, lige så snart du er færdig. 

Efter uddannelsen har du mulighed for at videreuddanne dig til bl.a. pædagog eller socialrådgiver, hvis du ønsker det. Det kan også være at du hellere vil ud at arbejde i nogen tid, inden du tager beslutning om du vil læse videre. Med en uddannelse som pædagogisk assistent har du et rigtig godt fundament for videre uddannelse, da du har praktisk kendskab til faget.

Lyder pædagogisk assistent som noget for dig?

For at komme i gang med uddannelsen skal du søge ind på Grundforløb 2, som er SU-givende. Efter grundforløbet skal du søge om elevplads for at blive optaget på hovedforløbet. Uddannelsen tager i alt 2 år og 7 1/2 måneder. Læs mere om uddannelsens grundforløb og hovedforløb.

Ansøgningsfristen er 27. maj 2022 og du søger ind på grundforløbet via www.optagelse.dk. Der er uddannelsesstart 29. august 2022 på skolen i Nykøbing Falster.

Hvis du har spørgsmål om optagelseskrav eller andet, så er du meget velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Jane Nordahl på tlf. 24821182 eller mail jano@sosunyk.dk

Jane Brendstrup Nordahl

Uddannelseskonsulent

Dreng på en stor gynge, som bliver skubbet af en voksen kvinde

Pædagogisk assistent

Vil du arbejde med børn eller med unge/voksne med særlige behov? Du kan tage uddannelse til pædagogisk assistent i Nykøbing F., hvis du har bestået folkeskolen. Vi har optag to gange om året.

Tre unge elever sidder i gruppearbejde og kigger sammen på en computer.

Grundforløb 1 og 2

For at tage en uddannelse som SOSU-assistent, SOSU-hjælper eller pædagogisk assistent skal du først igennem et grundforløb i Nykøbing F., Nakskov eller Vordingborg.