28. november 2022

Her er Mads' beretning om sin rejse:

Hämeenlinna i Finland ligger ca. 1000 km fra mit hjem, så jeg valgte at tage bilen. Det gjorde jeg både for at kunne have muligheden for at se mere af landet på egen hånd, men også for at kunne have tøj, computer og fotoudstyr med til 5 uger.

Turen gik op gennem Sverige og derefter med færgen fra Kapellskär nord for Stokholm, forbi Mariehamn på Ålandsøerne til Turku i Finland gennem svenske og finske skærgårde. Sejlturen tog 10 timer og var utroligt smuk.

Under sejlturen var der underholdning på færgen af en af de berømte, nationale børnefigurer. Finland er nemlig hjemstedet for Mumitroldene og derfor finder man rigtig mange steder, hvor der forhandles smukke produkter med My, Snorkfrøknen, Sniff, Mumrikken, m.fl. Alt sammen lavet med øje for kvalitet, som finnerne er kendt for.

Finland er nemlig kendt for godt, nordisk design og det ses i byerne, hvor der er arkitektoniske perler, men også ude på landet, hvor der findes meget smukke huse.

De første indtryk

Jeg ankom til Finland søndag aften. Godt brugt efter køreturen på to dage og spændt på næste dag, hvor jeg skulle starte på den første praktikdag mandag morgen kl. 7.00

Tidligt om morgenen, efter en tiltrængt nats søvn, kørte jeg gennem den regnvåde, ukendte by Hämeenlinna på vej til det private demensplejehjem Ikafit, hvor jeg skulle i praktik.

Den første jeg mødte var min vejleder Anna, som på sit bedste engelsk introducerede mig for kollegaer og plejehjemmets i alt sytten beboere.

Der er fire medarbejdere, en leder og en køkkenmedarbejder denne første morgen. Rutinerne er de samme som i Danmark. Beboerne bliver hjulpet op af sengen og får deres morgenmad. De får alle det samme at spise hver dag; havregrød og en ostemad. Det eneste individuelle er om det er kaffe, te og med eller uden sukker og mælk.

Sproget var den største udfordring

Til min overraskelse er der ikke så mange engelsktalende finner, så praktikken viste sig at blive med en god del nonverbal vejledning.

Anna, min vejleder er uddannet SSH’er og ved samtale med den finske skole, oplyste de, at hun var den eneste på praktikstedet, som kunne begå sig med en elev på engelsk. Da jeg er på hovedforløbet til SSA, betød det, at det var mig som kunne lære min vejleder en del kneb. Hun var selv ny i faget og havde tidligere arbejdet som sekretær i en industrivirksomhed. Hun tog det heldigvis meget fint, når jeg kom med forslag til plejen og arbejdsmetoder.

Der var egentlig nogle kollegaer på plejecenteret, som havde det som svarer til SSA-uddannelsen i Danmark og som også talte nogenlunde engelsk. Men jeg tror, at stedets leder havde vurderet, at det var vigtigst, at jeg blev vejledet af en jævnaldrende. 

Det var også så heldigt, at der var hele to beboere på plejecenteret, som kunne tale engelsk. Så jeg fik talt lidt med borgere, selvom det var vanskeligt at hjælpe uden at kunne sproget. Så i mange situationer sagde jeg bare ”jo, jo”, når jeg blev tiltalt i plejesituation. Men det gik nu alligevel.

Mange forskelle fra Danmark til Finland

Plejehjemmet Ikafit drives noget anderledes end det jeg kender fra et typisk dansk plejehjem. Listen er lang over forskelle og ting vi fra dansk side tager som en selvfølge. For eksempel var yderdøren låst, så kun beboere med den rigtige nøglebrik kunne forlade plejehjemmet. Det har jeg oplevet dér hvor jeg har været i praktik i Danmark.

Medicingivningen er anderledes tilrettelagt, da al medicin er samlet i én æske, og så uddeles den imens der krydses af på en lamineret side. Derefter bliver krydsene visket ud, når al medicinen er udleveret og listen bruges igen næste gang.

Arbejdsforholdene er også meget anderledes. Blandt andet bruges der ikke lift til forflytninger og jeg har oplevet nogle forflytninger, som ikke var gået i Danmark. Selvom plejehjemmet Ikafit kun er ½ år gammel, er der ingen loftlifte. Derfor foregår forflytninger uden brug af lift, selv ved forflytninger af tunge borgere uden egen ståfunktion. Der var også kun én gulvlift til hele huset.

Permanente kørestolsbrugere havde kun en transportkørestol, ikke komfortkørestole. Der findes heller ingen vekseltrykmadras på plejehjemmet. Selv ikke til en beboer som var kommet hjem fra sygehuset og lå hele dagen i seng.

Der var tilrettelagt en daglig aktivitet, som blev gentaget hver uge. Jeg var lidt spændt på om den ene af dem ville være en gudstjeneste, da der er en stor del kristne særligt blandt de ældre i Finland. Men det viste sig, at det var en tv-transmission.

Arbejdsugen skulle også vise sig at være noget anderledes end hjemme. Mere end 50% af alle mine arbejdstimer timer var om aftenen eller i weekenden og bare de første 3 uger varierede arbejdstiden fra 30 til 47 timer om ugen. I løbet af de fem uger i Finland havde jeg hele to uger med 47 timer arbejdstimer.

SOSU-skole næsten som derhjemme

Jeg fik også en rundvisning på den lokale SOSU-skole, hvor lokalerne ligner meget vores lokaler på skolen i Nykøbing F. Blot er der den forskel, at vi har en langt bedre udstyret demonstrationsstue og bedre undervisningsudstyr end på den skole, jeg besøgte.

Skolen havde også en lejlighed, som jeg boede i under mit ophold. Det var en rigtig fin lejlighed med stue, eget værelse og wc/bad til kun EUR 17 pr. dag. Der var også sauna, som også er en af de ting, Finland er mest kendt for. Det var virkelig luksus.

Flinke finnere

Mit indtryk er, at finnerne er meget venlige mennesker. De er som folkefærd meget nede på jorden, ukrukkede og ligetil. Altid med et smil og ofte med underlige hårfarvninger, ligesom dem man ofte ser i Melodi Grand Prix, når sangere fra Finland optræder.

Venligheden oplevede jeg rigtig meget under min praktik på plejecenteret. Selvom sproget ikke altid var nemt, så oplevede jeg en stor vilje til at få tingene til at fungere, og en stor taknemlighed for den hjælp jeg kunne tilbyde.

Min oplevelse var den samme, når jeg handlede i butikker eller færdedes i trafikken. Folk var altid venlige og tålmodige. Generelt en slags ”Polle-provins” – og det mener jeg på den allerbedste måde.

Som turist i Finland

Der blev også tid til at tage på sightseeing og opleve den finske kultur på andre måder end på omsorgsområdet.

Hämeenlinna, hvor jeg boede, er en gammel by med en flot, centralt beliggende borg fra 1500-tallet.

Byen udmærker sig også ved at være Johan Sibelius’ fødeby. Han er en verdenskendt komponist, som komponerede smuk, nordisk, klassisk orkestermusik i starten af 1900- tallet og hans barndomshjem er i dag omdannet til museum.

Jeg var så heldig at opleve en lille koncert med musik af Sibelius, opført på museet som engang var hans hjem. Der var kun plads til små 30 tilhørere og det var en fantastisk smuk og intim koncert.

Fra Hämeenlinna er der togforbindelse til Helsinki, Finlands hovedstad, så det var naturligt at tage toget til dertil for at opleve byen.

Helsinki er en spændende by med mange kulturelle tilbud, såsom museer, teater, kirker, restauranter m.m. Entré til seværdigheder, svømmehal, billetter til tog, og meget andet er meget billigt i forhold til danske priser og der gives studenterrabat næsten alle steder.

Jeg besøgte Den Hvide Katedral i centrum af byen og en kirke, som er bygget ind i klippen, hvilket var et storslået syn. Jeg var også på et spændende besøg på nationalmuseet, som rummer Finlands historie helt fra de første mennesker ankom for 10.000 år siden og frem til nutiden. Det fortælles blandt andet, om de mange skiftende herredømmer der har været af både svensk og russisk besættelse af landet, at det er en af grundene til at finnerne i dag har så stort fokus på at have et stærkt militær.

Fakta om Finland

Finland byder på fantastiske oplevelser med lange lyse sommeraftener, som kan nydes ved en af de 187.888 søer, og de mørke vintermåneder byder på storslået nordlys. Landet er fem gange større end Danmark, men med et lidt mindre antal indbyggere.

Finland er det mest nordlige land i verden og en stor del af landet ligger over polarcirklen, og kaldes Lapland. I den sydlige del af landet er der meget landbrug.

Det er et velfærdsland, som er kendt for bl.a. telefonmærket Nokia (der er faktisk en by, som hedder det samme) og for spillet Angry Birds. Landet er også kendt for at have en stor papirfabrikation, samt masser af minedrift i deres rige undergrund.

Derudover er der myter om, at det er dér Julemanden kommer fra (ifølge finnerne), de har mange rensdyr, lange vintre med meget sne og næsten ingen vind. Som tidligere nævnt er saunaen en stor del af den finske hverdag og næsten alle finnere har en sauna i hjemmet.

Mine fem uger i Finland var en stor oplevelse og jeg vil kun anbefale alle at tage dertil. Om det er som studerende i praktik eller som turist, så er det en virkelig spændende destination.