Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Åbent hus på SOSU Nykøbing Falster


Torsdag 13. november 2025 slår SOSU Nykøbing Falster sine døre op til åbent hus fra klokken 16 til 18 på adressen Vestensborg Allé 78, 4800 Nykøbing Falster.

Alle interesserede - både børn og voksne - er velkomne til denne introduktion til skolens nu fire uddannelser – pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og serviceassistent. Sidstnævnte er med for første gang og har tidligere haft til huse på Kringelborg Allé hos CELF.

Programmet byder blandt andet på chancen for at tale med repræsentanter for både Guldborgsund, Lolland og Vordingborg kommuner, der fortæller om de gode muligheder for uddannelse med løn og de fine jobmuligheder i kommunerne.

Gæsterne kan også prøve en eller flere af skolens spændende læringsstationer, hvor SOSU-fagligheder bliver præsenteret på en ny og innovativ måde. Besøgende kan fx prøve hjerte-lungeredning, få sved på panden i just dance-kælderen eller nappe et hvil i skolens pauserum, hvor egenomsorgen har sit eget fokus. For den er også vigtig.

Unge elever står klar til at vise rundt og fortælle om deres hverdag på uddannelserne. Og om deres mål med at uddanne sig i fag, der giver livskvalitet både til den professionelle og til de borgere, der nyder godt af deres omsorg, viden og hjælp.

Skolens uddannelseskonsulenter er klar med vejledning og svar på alle tænkelige spørgsmål.

Endelig kan man finde masser af aktivitet i skolens faglokaler, hvor man fx kan besøge det kreative værksted, demostuen med hospitalssenge og fru Hansens lejlighed.

En social- og sundhedsassistentelev hjælper en patient med at lokalisere hvor ondt hun har ved at tale med hende ud fra en smerteskala.

Social- og sundhedsassistent

Vil du arbejde med professionel omsorg og pleje i en omskiftelig hverdag på sygehuse, i psykiatrien, på plejecentre, på institutioner eller i hjemmeplejen?

START 31. JULI 2025

Scrabble-brikker danner ordet 'search' på en række

Find en vejleder

Ring, skriv eller kig forbi

En illustration af en tændstikmand der holder blomster og smiler, med teksten "De valg du tager i dag, former det liv du lever i morgen." efterfulgt af et SOSU-logo og skolens slogan "Tag en uddannelse i livskvalitet."

Vil du tale med en uddannelseskonsulent?

Hvis du har spørgsmål om uddannelse, optagelse, merit, elevløn, eller noget helt femte, så udfyld skemaet og du vil blive kontaktet.