Den personlige uddannelses- og jobplan

Målgruppe:

Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen.

Formål:

Deltageren kan bruge relevante metoder til at afklare og dokumentere sine egne kompetencer samt beskrive egne ønsker og faglig kunnen i forhold til et omskifteligt arbejdsmarked.

Beskrivelse:

Deltageren kan anvende relevante metoder og værktøjer til at afklare og dokumentere egne kompetencer, f.eks. www.minkompetencemappe.dk . Deltageren er bevidst om og kan beskrive egne ønsker, potentialer og udviklingsområder i forhold til nuværende eller fremtidige job på et arbejdsmarked i stadig forandring. Herunder kan deltageren vurdere, hvordan egne kompetencer kan bruges i en ny job- og branchesammenhæng. Deltageren har indsigt i mulighederne i det offentlige uddannelsessystem, herunder brug af IKV/RKV, og kan planlægge eventuel videre uddannelse. Deltageren kan formidle egne kompetencer ved en ansættelsessamtale eller kompetenceudviklingsbehov ved en medarbejderudviklingssamtale (MUS).

Varighed:

2 dage

Uddannelsesbevis:

Uddannelsesstedet skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået uddannelsesmålet.

Brancher:

Pædagogisk arbejde med børn og unge
Patientrelateret service på sygehusene
Individuel kompetencevurdering i AMU
Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi
Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap
Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X