Praktisk læring
Lær med hjerne, hjerte og hænder
Når vi nu ikke kan møde hinanden i virkeligheden, så gør vi det næstbedste og laver et LIVE åbent hus online. Samtidig får du mulighed for at bevæge dig rundt på skolen i vores virtuelle univers.
22. december 2021
Vi håbede til det sidste, at vi kunne mødes i virkeligheden, men endnu engang må vi få det bedste ud af situationen sammen. Derfor har vi planlagt et åbent hus hvor du kan deltage LIVE hjemme fra stuen.
Den 12. januar kl. 17-20 kan du mødes med vores uddannelseskonsulenter og andre interesserede for at høre om de uddannelser der udbydes her hos os. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål og lave aftale om individuel vejledning, hvis du har brug for det.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen, følg med på vores hjemmeside eller på Facebook og skriv dig op nedenfor.
Udover online sammenkomster, så får du også mulighed for at "gå en tur" rundt på skolen og se korte videoer om blandt andet undervisningen og meget andet. Den virtuelle rundvisning fra sidste års åbent hus, er stadig aktuel, men vi har alligevel opdateret den lidt med nogle nye informationer og oplevelser.
Programmet for åbent hus kommer i det nye år, hvor der vil være forskellige tider hvor du kan høre om de forskellige uddannelser.
Hvis du gerne vil mindes om åbent hus, så du ikke glemmer det, så skriv dig op i formularen nedenfor og du vil modtage påmindelse op til datoen.