Temadag med Ulla Dyrløv
mandag den 30. september 2019, kl. 09.00 - 15.00

Hvad kræver det at være professionel i arbejdet med børn og familier anno 2019

En faglig temadag, der stiller skarpt på, hvad det kræver at være professionel i arbejdet med børn og familier anno 2019.

Forældre kan nemt blive meget usikre på retten til at bestemme over deres børn. Men børn har brug for, at forældrene tager styringen. Den voksne har erfaring og overblik og det fulde ansvar for at styre og navigere sit barn. Med udgangspunkt i Ullas bog: Pilot for dit barn, vil Ulla give sine bud på, hvordan man som fagperson bedst hjælper forældrene til at tage det ansvar.

Der findes et utal af metoder, men metoden er ikke afgørende. Det afgørende er, hvordan metoden bliver brugt af et menneske. Og en fagpersons primære arbejdsredskab er fagpersonen selv.

Gennem barnets perspektiv kommer Ulla (med alvor og humor) med sine bud på, hvad der virker bedst i forhold til arbejdet med børn og deres forældre.

  • Hvad kan man gøre?
  • Hvordan kan man bruge sig selv i arbejdet uden at blive privat?
  • Og hvordan passer man på sig selv i arbejdet?

Ulla fortæller meget praksisnært om betydningen af de eksekutive funktioner og arbejdshukommelsen for børn - både børn med og uden en diagnose. Tilgangen til barnet bliver særligt vigtigt, når barnet har en diagnose. Ulla vil komme omkring de mest almindelige diagnoser som angst, OCD, autisme og ADHD.

Dagens primære fokus er at skabe refleksion over egen praksis.                            

Ulla Dyrløv driver til daglig Familiepsykologisk Praksis. Hun er også kendt fra tv-programmerne ’Ingen styr på ungerne’ og ’Når skærmene styrer familien’ og som forfatter til blandt andre bøgerne ’Pilot for dit barn’, ’Det professionelle kram’ og ’Få styr på dit barns digitale verden’.

Ulla fortæller, hvordan man i praksis styrer, lytter og navigerer for børn såvel som for forældre.

Se mere om Ulla Dyrløv her: www.ulladyrløv.dk

Tilmelding til temadagen - se mere her

 

www.sosunyk.dk benytter cookies for at give dig en bedre oplevelse af dit besøg på siden. Ved at forsætte på siden accepterer du brugen af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, så klik her.

X