Spring navigationen over og gå direkte til indhold
SOSU Nykøbing Falsters bygninger i Nykøbing F. fotograferet med drone.

SOSU-skolen holder åbent hus
den 12. januar 2022

Status pr. 22. december 2021: vores fysiske åbent hus er erstattet af et LIVE åbent hus online.

Kom forbi og oplev skolen, uddannelserne og stemningen i huset. Du får mulighed for at se dig omkring, møde elever der går her og opleve nogle af de spændende måder undervisningen foregår på.


17. november 2021

Kom helt tæt på social- og sundhedsuddannelserne og pædagogisk assistentuddannelsen, når du besøger SOSU Nykøbing Falster ved åbent hus den 12. januar 2022. 

På aftenen får du mulighed for at se skolen indefra - også vores spritnye moderne lokaler, som lige er blevet bygget.

Du kan tage på tur i vores 'demonstrationsstue', som er et undervisningslokale, der er indrettet ligesom en hospitalsstue med menneskelignende dukker i sengene. Du kan også besøge 'Fru Hansens lejlighed', som er en seniorbolig indrettet, som en ældre borgers hjem, så eleverne kan øve forskellige scenarier i undervisningen. 

Du kan prøve forskellige tekniske hjælpemidler som bliver brugt i mødet med borgeren, fx hvordan man med maskinen 'Raiser', kan hjælpe en person der er faldet med at komme op at stå.

Ikke mindst kan du modtage vejledning fra vores dygtige uddannelseskonsulenter og høre om hvordan du kan komme ind på en uddannelse på SOSU-skolen.

Åbent hus foregår på skolens adresse Vestensborg Allé 78 i Nykøbing Falster
den 12. januar 2022 kl. 17-20. 

Kan du ikke vente, så kan du fornøje dig med vores virtuelle rundvisning fra sidste år, hvor du hjemme fra din egen stue kan bevæge dig rundt på skolen, møde personale og elever, samt se vores faciliteter. De nye undervisningslokaler er dog ikke med her, da de først er bygget i år.

Den 12. januar lancerer vi den NYE virtuelle rundvisning med opdaterede oplevelser. Stay tuned!

Undervisning i anatomi.

Praktisk læring

Lær med hjerne, hjerte og hænder

Fire unge elever sidder i en gruppe og kigger ind i en laptop, imens de debatterer det der er på skærmen.

Studiemiljø

Se hvor godt vi har det